Hvis katten skal i bad
- bør du ikke bade den, medmindre du selv er rolig og ustresset.
Ellers vil du uvægerligt overføre dit eget stress til katten, der
omgående registrerer din sindsstemning.Begynd med at fjerne alt, hvad katten kan komme til at rive på gulvet i panik, og afskær så mange flugtveje fra lokalet som muligt. Fyld håndvasken med godt håndvarmt vand (husk, kattens normale legemstemperatur er 38-38˝) og kom shampoo i (fås hos dyrehandleren). Saml kattens forben i den ene hånd, bagbenene i den anden og sænk roligt katten ned i vandet med ryggen nederst. Rul katten væk fra dig og så tilbage mod dig; vend derefter katten, og lad den blive siddende i vandet, mens du taler beroligende, rosende |
og
opmuntrende til den. Lad endelig være med at ynke den, da du
så bare bekræfter den
i, hvor skrækkeligt det hele er. Sæb så katten yderligere ind. Fidusen ved denne metode er, at katten bliver våd over det hele næsten med det samme og dårligt når at opdage, hvad der sker, før det er sket! Husk, at katten naturligvis ikke skal have hovedet i vandet. Man kan eventuelt vaske katten i ansigtet med en fugtig klud. Pas på der ikke kommer vand og/eller sæbe i øjnene eller ørerne! Herefter skylles katten fri for shampoo med en håndbruser, hvor vandstrålen udøver et vist tryk mod pelsen uden at være for hård. Pak katten ind i et håndklæde, og tør den grundigt. Når katten er blevet helt tør, børstes den tre-fire gange, så alle løse hår bliver fjernet. Det vil ofte være en god idé at vaske langhårskatte én til to gange årligt, især i perioder, hvor de fælder meget, fordi det vil befri dem for en masse løse hår og fedt i pelsen og derved nedsættes risikoen for sammenfiltning. |
© 1999 Nina El Falaki og Niels Peter Hansen

- bør du ikke bade den, medmindre du selv er rolig og ustresset.
Ellers vil du uvægerligt overføre dit eget stress til katten, der
omgående registrerer din sindsstemning.