Birmaen er katten for den, der vil have en tilpas kat, en legesyg, men ikke vild, kælen, men ikke anstrengende, selvsikker, men ikke aggressiv og snakkesalig, men ikke hysterisk mis. Kort sagt, Birmaen er svær ikke at elske, når man først har mødt en.
Når man kommer til udseendet, må det tilpasse vige for skønheden. Birmaen er middelstor med korte og kraftfulde ben og Himalaya-tegning (ører, ben, hale og ansigt i samme farve). Kropsfarven skal være i harmoni med maskefarven og jævnt udfarvet.
 Hovedet skal være hjerteformet med en svagt konkav næse og øjnene skal altid være så blå som muligt og næsten runde til let ovale. Disse dybblå øjne sammen med de blændende hvide poter ("sokkerne") er nok det mest karakteristiske hos Birmaen.
Sokkerne skal være jævne, altid hvide og på bagsiden af bagpoterne afsluttes i en spids kile.
Pelsen kaldes for semilang og er kortere på kroppen og i ansigtet, men med en ordentlig krave omkring halsen og en rigeligt busket og fjerformet hale. Underulden er stort set ikke-eksisterende og derfor er katten ikke så krævende med pelspleje. Ældre katte kan dog begynde at udvikle underuld, og  de må derfor børstes lidt oftere.

Disse billeder viser sokker og kiler godkendt til udstillingsbrug