Den første kat

Hvad skal anskaffes, før katten flytter ind?

Når killingen flytter ind

Lad killingen indtage ét rum ad gangen. Når den holder op med at bruge al tiden på at udforske rummet og begynder at se hjemmevant ud, er tiden inde til at udvide med det næste rum.
Har du andre dyr i hjemmet, så husk at tage dig ekstra meget af de(t) "gamle" dyr. Især katte har let ved at blive jaloux og kan blive dybt ulykkelige og/eller aggressive, hvis de føler sig skubbet til side. Brug derfor mindst lige så meget tid på de(t) "gamle" dyr som på det nye.
  Bliv ikke bekymret, hvis killingen ikke vil spise noget det første døgns tid eller to. Sørg blot for at tilbyde den mad med jævne mellemrum, så den ved, muligheden er der.
Ofte har den imidlertid ikke tid til at spise, fordi det er vigtigt for den at få undersøgt og - ikke mindst - afmærket hele den nye bolig som sit territorium så hurtigt som muligt. Savnet af mor og søskende lægger naturligvis også en vis dæmper på spisetrangen.
Er det meningen, at katten skal gå ude, bør den holdes inde de første to uger. Katte er udstyret med celler, der kan registrere de
 forskellige mønstre, jordmagnetismen udviser forskellige steder på kloden (det er i øvrigt den samme sans, trækfugle navigerer efter). Denne sans kan få katten til at søge tilbage, hvor jordmagnetismen passer til det mønster, den har i hukommelsen. Det tager en kat mellem ti og fjorten dage at omstille sig til det jordmagnetiske mønster i det nye hjem.
De første gange, du lader katten komme ud, bør du selv gå med. Hold øje med, om katten virker selvsikker udendørs og får afmærket området: det gør den bl.a. ved at hvæsse kløer (det afsætter både syns- og duftmærker) og gnide sig op ad forskellige genstande (du vil i øvrigt opleve, at når du arbejder i jorden i haven, vil katten ofte opfatte det som, at du er ved at afmærke territoriet og derfor "hjælpe" dig).
En kat, der er hjemmevant på eget territorium, bevæger sig gerne ad en bestemt "patruljerute", når den er ude. Den farer ikke sammen ved pludselige, men almindeligt forekommende lyde, men reagerer kun sådan ved lyde, der ikke er almindelige i miljøet. Først når katten har nået dette stade, kan du lade den få "terrænfrihed".
Bor du tæt på stærkt trafikerede veje, kan jeg ikke anbefale, at du lader katten komme ud; katte er ikke særligt trafiksikre.
Fodring
Dåsemad er generelt forfærdelig dyrt, fordi op til 80 % af indholdet kan være vand. Trods grønne afgifter er vand stadig billigere fra hanen end fra den dåse "katte ville vælge"!
Tidligere tiders skræk for tørfoder, som bunder i, at det første tørfoder, der blev fremstillet, var for dårligt, kan man godt glemme.
Bruger man et af de nedennævnte mærker, er ens kat godt sikret:

Fås hos dyrehandlere:

  • Royal Canin®
  • Hill’s Science Diet®
Fås kun hos dyrlægen:
  • Hill’s Prescription Diet®
  • Specific®
Specific® er det eneste danskproducerede mærke af de ovennævnte. Det fremstilles af et datterselskab til Løvens Kemiske Fabrik. Det er et glimrende foder, hvis man lægger vægt på at købe dansk, men har den ulempe, at det er meget koncentreret. Det har især for de katte, der skal passe på vægten, den ulempe, at de vil føle sig snydt af den meget lille håndfuld, de må få om dagen. Det kan evt. afhjælpes ved at opbløde foderet, så det syner og lugter af mere.
Prisen på disse mærker kan godt virke lidt overvældende, fordi de forhandles i store sække. Regner man det imidlertid ud i pris pr. kat. pr. dag, er de i virkeligheden billigere end de "billige".
Niveauet er 3-4 kr. pr. kat pr. dag.
Ovenstående mærker findes alle i mindst tre versioner: én til killinger, én til voksne og én til voksne med vægtproblemer.
Flere af dem har også versioner til katte, der har svært ved at holde vægten oppe (jo, de findes skam!).
Din kat skal have killingeversionen, til den er omkring 9 mdr., så kan den gå over til voksenfoder.
Så længe katten er i voksealderen (for russeren varer den til et sted mellem 1 og 1½ år), er det sjældent nødvendigt at holde igen med foderet, men den voksne kat bør kontrolvejes med jævne mellemrum. Overvægt er skyld i mange sygdomme og afkortede katteliv. Bruger man ovennævnte mærker, skal man være opmærksom på, at der er meget lidt fyldstof i foderet, og det skal derfor doseres mere sparsomt.

Sundhed og sygdom

Lad katten vaccinere en gang årligt, som minimum mod kattesyge og katteinfluenza. Skal katten imidlertid gå ude eller parres, bør der også vaccineres mod kattechlamydia og katteleukæmi.
Det vil være en god ide at give ormekur to uger før vaccinationen; hvis kattens immunsystem er optaget af et ormeangreb, slår vaccinationen ikke så godt an.
Ved den årlige vaccination vil dyrlægen desuden udføre et
generelt helbredscheck af katten, og katte med tilbøjelighed til tandsten vil blive behandlet herfor ved denne lejlighed.
Korthårskatte klarer stort set al pelspleje selv, så der sjældent er brug for badning eller intensiv børstning. Da mange katte imidlertid synes, det er rart at blive børstet, og da de hår, der havner i børsten, ikke havner i møblerne, kan det alligevel være en god ide at børste en gang imellem.
Hold øje med, om kattens kløer bliver for lange. Hvis den hænger i alle vegne og har svært ved at slide sig fri igen, eller det "klikker", når katten går, er kløerne for lange. Bed din dyrlæge om at instruere dig i klipningen.
Der er for nylig indført den regel, at katte skal have klippet kløer umiddelbart før en udstilling, af hensyn til dommeren og de stewarder, der skal bære katten.


Lopper og deres bekæmpelse kan du læse om her. Ormekur: Indekatte behøver ikke ormekur, med mindre man er helt sikker på, at de har orm. Udekatte kan have brug for ormekur noget oftere: hvor tit er meget forskelligt fra kat til kat alt efter dens levevis, så det må du spørge dyrlægen til råds om, også fordi ormemidler er på recept nu om dage.
Tænder: Killingen skifter tænder i 4-7 måneders alderen, og da kan den godt blive noget adfærdsvanskelig, fordi det klør ganske forfærdeligt i gummerne. Det er derfor en god idé at give den noget hårdt at tygge i, f.eks. tørfoder eller kødben (men ikke fiske- eller fjerkræben). Her i huset plejer kasserede strømper, der er slået en knude i, at blive modtaget godt til formålet.
Den voksne kat danner tandsten i vekslende grader som vi andre; dyrlægen vil fjerne dem ved det årlige besøg. Hvis din kat hører til dem, der danner ekstra meget tandsten, vil dyrlæge som regel tilråde oftere besøg, og det bør man følge. En kat med paradentose er et ynkeligt syn.
Øjne og ører bør efterses en gang imellem. Bliver blinkhinden ("det tredje øjenlåg", en mælkehvid hinde, der skydes vandret hen over øjet) synlig, når katten er helt vågen, kan det være tegn på mange sygdomme, alvorlige som mere fredsommelige - og ikke kun øjensygdomme. Varer det ved mere end få timer, bør dyrlæge kontaktes.
Får katten meget ørevoks, kan det være tegn på sygdom, f.eks. øremider, og man bør spørge dyrlægen til råds.

Kattebakken er en vigtig del af kattens hygiejne. Den kan dårligt bliver for dyb, da gruset klumper bedst, når der er et ret tykt lag. Nogle katte har en forkærlighed for at tisse på kanten af bakken; det kan derfor være en fordel at anskaffe en overdækket bakke. Samtidig opfyldes kattens behov for "privatliv", og gruset spredes ikke så meget, selv om det ikke helt kan undgås.
Kattegruset bør af praktisk grunde være af den type, der danner klumper, så man kan nøjes med at fjerne klumper og "hømmer" og efterfylde med grus. Det giver en nemmere og mere effektiv pleje af bakken.

Generelt er det en god idé at gennemgå katten en gang om ugen, når man alligevel kæler med den. Det, du skal se efter, er afvigelser fra det sædvanlige; hvis katten f.eks. pludselig ikke kan lide, at du rører ved dens mave, kan det være tegn på sygdom; har den derimod altid haft det sådan, er der ingen grund til at gøre noget ved det.

Kastration

Hvis du ikke har købt katten til avl, bør du lade den kastrere, når den når "skels år og alder". Det er der flere grunde til:
Dyreværnsmæssigt: Det er næsten umuligt at skaffe gode hjem til de 12-20 killinger, en fritløbende hunkat kan få om året. Desuden slider de mange kuld utroligt på katten. For hankatten kan der virke livsforlængende at blive kastreret, da han ellers vil rejse vidt omkring på udkik efter damer og derfor være i stor fare for at blive kørt ihjel. Allerede under normale omstændigheder er katte dårlige til trafik, og har de hovedet fuldt af erotik, er de direkte katastrofale.
Hensynet til naboer: Hankatten vil afmærke området omkring boligen med urinstrint og vil ofte føle sig fristet til at udvide territoriet til
naboernes haver. Det lugter ganske forfærdeligt, skulle vi hilse og sige!
Hunkatten vil under de stadigt hyppigere løbetider lave et forfærdeligt spektakel for at trække hanner til. Lykkes det, vil der samles et anseligt antal hanner, hvis kampe om hendes gunst også er ekstremt støjende.
Hensynet til dig selv: Har du ukastreret hankat, vil han forvandle din bolig til et ammoniakhelvede, hvor hver indånding vil føles direkte ætsende i halsen - hvis han ellers er hjemme. Ofte kommer han kun en gang imellem for at hvile ud oven på strabadserne og vil forårsage en del dyrlægeregninger, fordi han vender hjem med "krigsskader".
Man kan bruge p-piller og -sprøjter til begge køn. Det er dog ikke uden bivirkninger. Nogle katte kan blive sky og aggressive, og hannerne vil stadig være forplantningsdygtige, selv om man undgår de værste gener som f.eks. strinten.
Kastration af hankat koster p.t. ca. 500,-
Kastration af hunkat koster p.t. ca. 1000,-

Kattepædagogik

Bordkat.jpg (9051 bytes)Det er individuelt, hvilke regler, man som katteejer vil forlange overholdt, men de regler bør til gengæld overholdes konsekvent fra det øjeblik, man får katten hjem som killing.
Man gør tingene unødigt besværlige for sig selv ved at tolerere ting, som ser sjove eller søde ud hos killingen, men som er en plage hos en voksen kat.
Hvis din kat har fået lov til at blive hos moderen, til den var 12 uger, er den mest dominerende årsag til urenlighed (og anden adfærdsvanskelighed) på forhånd elimineret.
Alligevel kan det forekomme i enhver normal kats liv, at den i perioder bliver   urenlig som følge af f.eks. jalousi eller frustration over omskiftelser i dens tilværelse. Da det er forskelligt fra situation til situation, hvad man stiller op med det, må du kontakte mig med problemet.
Man bør ikke finde sig i, at katten hvæsser kløer i gulvtæpper og møbler. Til gengæld skal den så have anvist mindst ét sted, hvor den gerne må kradse. Dette er et medfødt behov, som bl.a. tjener til at afmærke territoriet.
Om man vil finde sig i, at katten går på bordene, ligger i sengene o.a., er op til den enkelte katteejer. Du skal blot vide, at katte kan opdrages, når man ikke forlanger urimeligheder af dem.
 Er der tale om en killing eller ungkat, kan man ofte benytte sig af ros og afledning i stedet for skældud og det, der er værre. Ros katten hver gang, den gør det rigtige, og afled dens opmærksomhed, f.eks. ved at opfordre til leg, når den skal til at gøre det forkerte.
Er dette ikke nok, må man ty til repressalier. I mange tilfælde er et skvæt i hovedet med en blomstersprøjte et effektiv middel, når blot det indtræffer straks efter den uønskede handling. Hos særligt følsomme individer kan en pludselig lyd som f.eks. et kraftigt klap i hænderne tæt ved kattens ører have samme effekt. Et skarpt "fy" eller hvilket ord, man nu vælger (blot skal det være det samme ord hver gang), kan også gøre det.
En ting skal slås fast med syvtommersøm: Man må aldrig slå en kat. Man opnår blot, at den mister tilliden til én, og så har man mistet selve grundlaget for al kattepædagogik. Er katten tilstrækkeligt psykisk robust, kan man oven i købet risikere, at den går til modangreb.

Adresser og links, der er værd at kende

De landsdækkende racekatteklubber

DARAK (=Dansk Racekatteklub)

Jyrak (=Jydsk Racekatteklub)

Racekatten og

Perseren

Telefonnumre, adresser og e-mail-adresser må du finde på klubbernes hjemmesider eller i fagbogen under "Racekatte", da klubbernes adresser følger de skiftende formænds.
Racekatteklubberne har konsulenter, der ganske gratis giver råd og vejledning.
Desuden findes der et væld af specialklubber for næsten hver eneste race, og for enkelte racer findes der endda flere, konkurrerende klubber. Har du købt Russian Blue, følger der et års gratis medlemskab af Russian Blue klubben med i prisen.

Sygeforsikring

Der findes foreløbig to selskaber, der har en kattesygeforsikring.
De nærmere detaljer fås hos selskaberne, dog skal det nævnes, at øretatovering eller chipmærkning er obligatorisk.

Provinzial Danmark (tidligere Plansikring): 46 59 08 08

Topdanmark 42 25 33 11

Desuden har Kattens Værn en sygeforsikring:

Kattens Værn
Dronning Olgas Vej 4
2000 Frederiksberg
38 88 12 00

Bogliste

- for de særligt nysgerrige

De bøger, jeg især vil anbefale, er fremhævet med kursiv:

Jane Burton & Michael Allaby: Ni liv. Et år i en kattefamilies liv

Roger A. Caras: Som katten ser os

Andrew Edney: Kattehåndbogen

Alice Emborg (tidl. Heinsen) Politikens kattebog

Dr. Bruce Fogle: Forstå din kat

Michael W. Fox: Forstå din kat. Sådan fungerer kattens sanser og instinkter

Jørgen Liliensøe: Katte i hus og have

Jørgen Liliensøe: Katten - et familiedyr

Konrad Lorenz: Det såkaldt onde

Lillian Misuli: Familiekatten

Desmond Morris: Katte. Hvorfor opfører de sig, som de gør?

Desmond Morris: Mere om katte

Anna-Marie Radke: Hvis katten kunne tale

Roger Tabor: The Wild Life of the Domestic Cat

Doreen Tovey: Katte i huset

Rosemarie Wolf: Katte

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!