Lopper
| - er kun én slags nu om dage. Egentlig findes der to forskellige arter, hunde- henholdsvis kattelopper, men hundeloppen er næsten uddød, fordi den ikke kunne klare den intensive støvsugning i moderne husholdninger. Det generer imidlertid ikke katteloppen, som nu er den dominerende loppe, også på hunde. | ||
Loppens livscyklus |
||
| Den voksne loppe lever på
værtsdyret, som
den kun nødigt forlader. Her parrer den sig og lægger
sine æg, som så falder af katten og bliver liggende i
kattens omgivelser. Æggene er "lyssky", så de ruller
ned i den nærmeste sprække. Efter nogen tid
klækker æggene, og larverne kommer ud. De lever blandt
andet af de voksne loppers ekskrementer, som drysser fra katten i
en jævn strøm. Når larverne er blevet store nok,
forpupper de sig og på et tidspunkt kommer en voksen loppe
frem. Den vil straks springe på en kat eller hund, hvis en
sådan |
vært er
tilgængelig. Ellers går det ud over et menneske. Lopper kan overleve på menneskeblod, men kan ikke formere sig på det.Til det kræves hunde- eller katteblod. Hvor længe, det varer, før loppen kommer ud af sin puppe, kan variere en del efter omstændighederne. Det virker nærmest som om, lopperne har en aftale om at bryde ud af puppen forskudt for hinanden. Derfor kan det vare meget længe fra der ikke mere bor dyr i huset, og til der ikke er flere lopper. |
|
Smitteveje og forebyggelse |
|
| Katte kan få lopper, selv om
de aldrig kommer
ud eller har kontakt med andre dyr. Det kræver bare, at
ejeren går forbi en hund på gaden, som et par lopper
hopper over fra og bliver transporteret med hjem til katten. På plæner og andre steder, hvor der færdes mange hunde og katte, ligger der mange pupper og venter på, at et levende væsen, de kan hoppe på, skal komme forbi. Indekatte bør derfor behandles forebyggende. Til det formål er produktet ProgramŽ Vet meget nyttigt. De lopper, der suger blod fra en kat, der er behandlet med dette middel, får afkom, der ikke kan danne den beskyttende kitinskal, der skal beskytte dem mod udtørring. De vil derfor aldrig kunne udvikle sig til voksne lopper. Derfor vil en mindre smitte som den ovennævnte hurtigt dø ud. Man må ikke bruge andre loppemidler sammen med ProgramŽ Vet (i hvert fald ikke den første måneds tid). Til udegående katte er ProgramŽ Vet ikke helt nok ... især ikke, hvis katten lider af loppespytsallergi. Smitterisikoen er næsten 100% i visse områder, og selv om ProgramŽ Vet forhindrer lopper i at opformeres i kattens hjem, vil katten konstant være generet af bæsterne. |
Til udekatte
bør man bruge AdvantageŽ eller FrontlineŽ Vet. Disse
to produkter dryppes i nakken på katten, og herfra breder de
sig ud over hele kattens skind. Det fine ved disse produkter -
især for katte med loppespytsallergi - er at loppen ikke
behøver bide katten for at blive ramt af midlet; det er nok,
at den opholder sig på katten. Hvis problemet allerede er opstået - og huset vrimler med lopper - kommer man hurtigst af med det ved både at behandle katten og dens omgivelser.. Til katten er AdvantageŽ eller FrontlineŽ Vet fint. De dræber alle voksne lopper inden for 24 timer og beholder virkningen i ca. en måned. Til omgivelserne kan man bruge methoprenspray. Methopren er et syntetisk væksthormon, som får æg og larver til at vokse så hurtigt, at de simpelthen vokser sig ihjel. Det er vigtigt at gøre grundigt rent, inden man påfører midlet, ellers fæstner det sig til støv og snavs og forsvinder i støvsuger eller gulvspand ved næste rengøring. Påfør midlet over alt, hvor katten kommer. Brugt på denne måde virker methopren i omkring fem måneder. Husk - meget små killinger tåler ikke alle de nævnte produkter. Hvis du har killinger med lopper, bør du spørge dyrlægen, hvilke midler, der kan bruges. |
