Kattens blodtyper og felin neonatal isoerytrolyse
af Eva Axnér, leg. veterinär
Oversat fra svensk af Niels Peter Hansen
| Man kender til tre blodtyper hos katte: A, B samt AB. Med blodtype mener man et antigen, som sidder på overfladen af de røde blodlegemer . Dette antigen kan se ud på to forskellige måder, blodtype A- eller B-antigen. Katte med blodtype AB har begge typer antigener. Antistoffer forekommer naturligt mod det blodtypeantigen katten ikke selv har, såkaldte alloantistoffer. Alloantistoftitrerne og affiniteten (hvor stærkt antistofferne binder) varierer mellem forskellige | katte. Katte med blodtype B har anti-A antistoffer med stærk affinitet og i reglen høje antistoftitrer mens katte med blodtype A kun har lave titrer for anti-B antistoffer, og disse har lav affinitet. Eftersom katte med blodtype AB selv har begge antigenerne danner de ingen antistoffer mod hverken A eller B. Blodtyperne kan føre til to forskellige problemer hos katte; transfusionsreaktion og felin neonatal isoerytrolyse. |
Nedarvning af de forskellige blodtyper
| Nedarvningen af de forskellige blodtypeantigener bestemmes af 3 alleler. A dominerer over B. Nedarvningen af blodtype AB har længe været et mysterium, men i en studie publiceret i 1996 fandt man, at A formentlig dominerer over AB, mens AB er dominant over B. Et fåtal af katte passede dog ikke ind i modellen for blodtype AB’s nedarvning. Om dette skyldtes stamtavlefejl eller yderligere | en type nedarvning er usikkert. For at en kat skal kunne få blodtype B skal altså allelen for blodtypeantigen B findes hos begge forældre. Ved en parring mellem to katte med blodtype B kan man således kun få killinger med blodtype B. En parring mellem to A-katte kan give alle blodtyper (dog ikke i samme kombination) alt efter, hvad forældrene bærer på. I tabel 1-6 vises udfaldet ved forskellige parringskombinationer. |
Blodtransfusion
| Katte med blodtype B, der har høje anti-A antistoftitrer, risikerer at få en akut, fatal reaktion ved en første transfusion med blod fra en kat med blodtype A. Antistofferne binder til de røde blodlegemer, som ødelægges. Den hurtige ødelæggelse af blodlegemer fører til chok og død. Transfusion med B-blod til en A-kat giver mildere symptomer, fordi antistoffer mod donorens blod er alvorligere end antistoffer mod modtagerens blod. I det sidstnævnte tilfælde bliver koncentrationen af antistoffer pr. blodcelle så lav, at ødelæggelse af blodlegemer er usandsynligt. A og AB katte kan dog rammes af en transfusionsreaktion, hvis de får B-blod med høje anti-A-antistoftitrer. Helst skal en kat med blodtype AB have samme | blodtype ved en transfusion, men hvis det ikke er tilgængeligt, er blodtype A at foretrække frem for blodtype B. Ved en transfusion med blod af en anden blodtype end kattens egen vil kroppen svare med forøget dannelse af antistof, hvilket indebærer, at en senere transfusion med forkert blodtype vil give alvorligere symptomer end den første. Før en blodtransfusion kan man ved at blande modtagerens og donorens blodserum og røde blodlegemer se, om blodtyperne er forenelige, selv om man ikke kender de respektive kattes blodtyper. |
Passiv immunitet
| Killinger fødes med vældigt lave koncentrationer af antistoffer i blodet. I moderens mælk findes der dog antistoffer, som killingen i løbet af sit første døgn optager gennem tarmen. Dette er vigtigt for at killingen tidligt kan få beskyttelse mod infektioner inden, den er begyndt at danne sine egne antistoffer. Denne første immunitet, som fås gennem mælken, kaldes passiv immunitet. Antistofferne når en maksimal koncentration i killingens blod indenfor 24 timer efter fødslen. Derefter mindskes antistofkoncentrationen jævnt, indtil killingen ved 5 til 6 ugers-alderen begynder at danne sine egne antistoffer. Man har kunnet påvise optag af antistoffer 12 timer efter fødslen, men ikke ved 16 timer eller senere. | Hos mange dyrearter er den første mælk, den såkaldte råmælk, ekstra rig på antistoffer, som ungen har brug for til sit passive immunforsvar. Derfor er det hos disse dyrearter meget vigtigt, at ungen får råmælk i sig. Hos katten har man ikke kunnet påvise nogen forskel på koncentrationen af antistoffer mellem råmælken og mælken senere under diegivningen. Det indebærer, at det ikke er vigtigt for killinger at drikke af råmælken for at få antistoffer, men at det går udmærket med mælk fra hvilken som helst diegivende hun. Derimod er det vigtigt, at ungen dier i løbet af sine første 12 timer for at den kan få et passivt immunforsvar. |
Felin neonatal isoerytrolyse
| Blandt de antistoffer, som
overføres med mælken fra moderen til killingen, er
også blodtypeantistofferne. Hunkatte med blodtype A har kun
lave titrer for anti-B antistoffer, og disse har lav affinitet.
Derimod har hunkatte med blodtype B ofte høje titrer for
anti-A antistoffer med stærk affinitet. Hvis en hunkat med
blodtype B giver die til killinger med blodtype A, vil anti-A
alloantistoffer optages i killingernes tarm og gå over i
blodet, hvor de røde blodlegemer vil angribes og
ødelægges. Symptomerne på
ødelæggelsen af blodlegemerne kan variere i styrke. En
del killinger med blodtype A rammes overhovedet ikke, mens andre
dør hurtigt inden de når at udvikle nogen symptomer.
Typiske symptomer er, at killingerne bliver svage og ikke vil die.
Ødelæggelsen af blodlegemer gør, at de
får gulsot, og at urinen bliver brunrød. Killinger,
som overlever, kan få nekrose på halespidsen. Jo
tidligere, symptomerne optræder, jo dårligere er
prognosen. Der er to måder at undgå, at killinger efter en hun med blodtype B rammes av isoerytrolyse. Den ene er at parre hende med en han, som også har blodtype B. I en sådan kombination får alle killinger blodtype B og er dermed uden for al fare. En anden måde er at hindre killinger, der har blodtype A, i at få mælk med anti-A antistoffer i sig. Eftersom antistoffer kun kan optages af tarmen i løbet af killingens første |
døgn, kan felin neonatal isoerytrolyse undgås ved at man hindrer ungen i at die hos moderen i det første døgn. Man plejer nu om dage at anbefale, at killingen ikke får lov til at die de første 24 timer for at være på den sikre side. Killingerne må i stedet placeres hos en amme med blodtype A eller håndfodres. Hvis man vælger at lade dem blive hos moderen og få mælkeerstatning, kan man forhindre dem i at die ved at trække en afklippet strømpe over moderen. Hidtil er der ikke beskrevet noget tilfælde, hvor en killing med blodtype B med en A-moder har været ramt af felin neonatal isoerytrolyse. Hvis killingen ikke dier i løbet af det første døgn, vil den ikke få en passiv immunitet, som beskytter mod infektioner inden den danner sine egne antistoffer. Hvorvidt dette har nogen stor betydning er stadig usikkert, men formodentlig bør man beskytte killinger, der ikke har fået kattemælk i løbet af deres første døgn, særligt omhyggeligt mod infektioner. Vigtigt at bemærke er, at blodtype B ikke er nogen sygdom eller defekt. Disse katte er nøjagtigt lige så sunde og raske som alle andre katte. Hvis man bare har kendskab til, hvordan felin neonatal isoerytrolyse opstår og kan undgås, behøver blodtypen ikke forårsage unødige problemer. |
Symptomer, der kan forekomme vid felin neonatal isoerytrolyse:
Rødbrun urin
Svækkelse
Gule slimhinder (gulsot)
Halespidsnekrose
Hvorfor kan nogle killinger med blodtype A klare sig, når moderen er blodtype B?
| Felin neonatal isoerytrolyse udvikles ikke altid hos A-killinger af en B-hun. Hvis hunnen har lave antistoftitrer mod A er risikoen mindre, og hele kuldet kan klare sig. Af og til kan nogle killinger i et kuld rammes, mens andre klarer sig. Det er ikke udredt, hvad det skyldes. Når killingerne først har | udviklet symptomer, er prognosen dog dårlig, selv om man skiller dem fra moderen. Derfor er det dumt at tage chancen, hvis man ved, der er risiko for isoerytrolyse (dvs. en B-hun, der er parret med en A-han). I en sådan kombination bør killingerne forhindres i at die moderen i løbet af de første 24 timer. |
Forekomst af de forskellige blodtyper
| Frekvensen af de forskellige blodtyper er forskellig hos forskellige racer og varierer også geografisk. Blodtype A er den absolut almindeligste blodtype. B er usædvanlig hos huskatte, men relativt almindelig indenfor visse racer. AB er meget usædvanlig (under 1%). Racer, hvor man i USA har fundet en stor andel af katte med blodtype B (25-50%) er British Shorthair, Devon Rex og Cornish | Rex. Hos Abyssinier, Somali og Perser fandt man blodtype B hos 10-20% af de testede katte. Racer i USA med 0-5% af blodtype B er: Burmeser, Maine Coon og Siameser. Forekomsten av blodtype B hos Hellig Birma var 16%. Også blandt 170 testede finske birmaer havde 16% blodtype B. |
Blodtypetest
Man kan bestemme kattens blodtype enten med et hurtigtest, som kan udføres direkte i dyrlægeklinikken eller ved at sende en blodprøve til et laboratorium til analyse. Fordelen ved at få blodtypen analyseret på et laboratorium er, at man samtidig kan få bestemt antistoftitrerne.
Konklusion
Tre blodtyper er kendt hos katte: A, B samt AB. Nedarvningen af disse blodtyper styres af tre alleler, hvor A er dominant over B. Felin neonatal isoerytrolyse forekommer hos killinger med blodtype A, når moderen har blodtype B. Hvis killingerne ikke dier fra moderen i løbet af deres første 24 timer, elimineres den risiko. Ved at få bestemt avlskattens blodtype inden den første parring, kan man undgå unødigt at miste killinger på grund af felin neonatal isoerytrolyse.
Litteratur
Bridle KH and
Littlewood JD. Tail tip necrosis in two litters of birman kittens.
J small Anim Pract 1998,39, 88-89.
Casal LM, Jezyk PF and Giger U. Transfer of colostral antibodies
from queens to their kittens. AJVR 1996, 11, 1653-1658.
Feodoroff C. Blodgruppsnytt. Birma Aktuellt 1997, nr 1, s 38.
Hubler M, Kaelin S, Hagen A, Fairburn A, Canfield P and Ruesch P.
Feline neonatal isoerythrolysis in two litters. J small Anim Pract
1987, 28, 833-838.
Lubas G. Blood transfusion in dogs and cats. Waltham focus 1996, 6,
2-9.
Giger U and Casal M:. Feline colostrum - friend or foe: maternal
antibodies in queens and kittens. J Reprod Fert Suppl 1997, 51,
313-316.
Griot-Wenk ME, Gallan MB, Casal Ml, Chisholm-Chait A, Spitalnik SL,
Patterson DF and Giger U. Blood type AB in the feline AB blood
group system. AJVR 1996, 57, 1438-1442.
Niini T. Personlig kommunikation.
Yamada T, Nagai Y and Matsuda M. Changes in serum immunoglobulin
values in kittens after ingestion of colostrum. Am J Vet Res 1991,
52, 393-396.
Tabellerne 1-6.
Nedarvningsskema for blodtype A og B. Hver forælder har to alleler, der kan nedarves til afkommet. Hvert afkom får en allel fra moderen og en fra faderen. Kun afkom, som har b-allelen i dobbelt opsætning har blodtype B, mens alle, som har en eller to A-alleler har blodtype A. Det afkom, som risikerer at rammes af neonatal isoerytrolyse, er de, der har blodtype A, når moderen har blodtype B. Alle disse killinger vil være heterozygoter, d.v.s. de har en A-allel og en b-allel.
|
A |
A |
||
|
A |
AA |
AA |
|
|
A |
AA |
AA |
|
|
A |
A |
|
|
A |
AA |
AA |
|
b |
Ab |
Ab |
|
A |
b |
|
|
A |
AA |
Ab |
|
b |
Ab |
bb |
|
A |
A |
|
|
b |
Ab |
Ab |
|
b |
Ab |
Ab |
|
A |
b |
|
|
b |
Ab |
bb |
|
b |
Ab |
bb |
|
b |
b |
|
|
b |
bb |
bb |
|
b |
bb |
bb |
Uppsala Kattklubb och Eva Axnér
© Uppsala Kattklubb og Eva Axnér
Dansk oversættelse © 1999 Niels Peter Hansen
