Kattens rangorden

Om rangorden hos katte

Hvorfor overhovedet et rangsystem?

Vi mennesker er tilbøjelige til at tænke på undertrykkelse og tyranni, når vi hører ordet rang.
Sådan fungerer det sjældent hos dyr, og slet ikke rovdyr. På grund af de farlige våben, rovdyr råder over, er de udstyret med kraftige hæmninger på deres aggressioner, ellers kunne en art jo udrydde sig selv på ingen tid; visse rovdyr - herunder tamkatte – skal

ligefrem lære af forældredyrene, at det er OK at slippe aggressionerne løs på byttedyr.
For yderligere at supplere disse indre hæmninger har katte et rangsystem. Det hjælper bl.a. udegående katte til at benytte fælles arealer uden, at der opstår daglige kampe – det afgør f.eks., hvilken kat, der skal gå til side for den anden, når de mødes.

Forskellige slags rangorden

Som mange sikkert ved, kan det være en langvarig affære at få to katte til at acceptere hinanden, især hvis begge er voksne, når de introduceres for hinanden. En af grundene er, at kattes rangsystem er ret kompliceret.
Hunde (og ulve) har et rangsystem, man kalder absolut: det enkelte individ har en plads på rangstigen, som er gældende i alle situationer, indtil det eventuelt lykkes individet at tilkæmpe sig en bedre rang eller omvendt bliver "kæmpet ned" eller frivilligt afgiver en position (det hænder skam!).
Katte har det, man kalder relativ rangorden: det enkelte individ kan have forskellig rang alt efter tid, sted og situation i øvrigt. Derfor er der mange store og små brikker, der skal falde på plads, før kattene kan omgås afslappet.
Og det er - som nævnt ovenfor - netop formålet med rangordenen: at regulere samværet, så det foregår så aggressionsfrit som muligt.

Det er altså ikke sikkert, at det altid er den samme kat, der må vige, når de mødes på fælles stier; måske er det om formiddagen én kat, der må vige, mens "bøtten er vendt" om eftermiddagen.
Der kan ses en vis forskel mellem kønnene således, at hunkatte hælder en anelse mere mod den absolutte rangorden end hannerne. Hunner er også mere territoriefaste og færdes derfor ikke helt så meget på fællesarealer som hannerne.
Det kompliceres dog af, at hunkattes rang kan stige og falde med deres forplantningsmæssige status. Drægtige hunner og især hunner med killinger har en tendens til at stige helt til tops, også selv om de har en forholdsmæssigt ydmyg status til hverdag.

Hårdt arbejde at være "boss"

Hvad kan det så indebære at være højt rangerende? Har man så lov at tæve alle de andre og hugge deres mad osv.? Nej, tværtimod! Det kan være et hårdt job at være leder blandt katte. Blandt indekatte er det f.eks. lederens job at tage mod gæster i entréen og checke, om de er farlige...
Det indebærer også – sikkert til overraskelse for mange – at man skal drage omsorg for "undersåtterne".

En glimrende måde atidentificere lederen i en katteflok er at holde øje med hvem, der altid vasker de andre, men aldrig selv bliver vasket.
Det betyder også, at man føler sig forpligtet til at checke, hvad pludselige, potentielt truende lyde dækker over osv. Helst skal man også forsøge at dæmpe konflikter blandt "undersåtterne".

Hvordan det ser ud i praksis

Den relative rangorden – hvor katten kan veksle mellem forskellige placeringer – gælder især fra mellemniveau og nedad. De øverste 2-3 pladser ligger i reglen nogenlunde stabilt, eller også ser man to katte skiftes nogenlunde ligeligt til at være 1’er.
Det gælder f.eks. her i huset, hvor "førertrøjen" deles nogenlunde jævnt mellem russeren Emma og briten Maggie. Men selv lederen

kan have nogle situationer her og der, hvor det er en anden kat, der har forrang. F.eks. er Emma, der ellers har et stort ord at skulle have sagt her i flokken, den nederste i hierarkiet i sengen - men kun, når "Far" ligger der - for i denne situation har Maggie og Emmas datter Lillepigen forrang, skarpt forfulgt af yngste russer Fräckis.

Ledermateriale?

Hvem er det så typisk, der bliver leder? Ja, det er ikke den store og stærke (så er det i hvert fald på grund af nogle helt andre egenskaber), det er som regel en kat, der har en eller flere af følgende egenskaber: Intelligens, evnen til at bevare roen i stressede situationer, overblik, veludviklet yngelplejeinstinkt, rolig, naturlig myndighed osv.

Hvordan er det at være "menig"?

Jeg er tit blevet spurgt til råds af katteejere, som er bekymret over, at en af kattene tilsyneladende er blevet "kæmpet ned" af en af de andre – "og den forsvarer sig ikke engang".
Denne bekymring skyldes, at vi er tilbøjelige til at overføre menneskelige begreber til dyrene. Det er bestemt ikke morsomt at være "underhund" i menneskenes verden.
Men for en kat (eller en hund/ulv) kan der faktisk være fordele i det: man behøver ikke bekymre sig, hvis der lyder et højt brag i parkeringskælderen (det checker lederen), man bliver vasket bag ørerne flere gange om dagen, man behøver ikke tage stilling til noget. Det hænder faktisk også, at en leder "abdicerer"

frivilligt, og det ses også jævnligt, at den i tide forinden har "kørt en afløser i stilling".Det skete i sin tid her i huset, hvor huskatten Kasper i mange år var (en rigtig udmærket) leder. Da russerpigen Emma rykkede ind som 12-ugers killing, så han imidlertid en oplagt "kronprinsesse" i hende. Fra dag 1 var de to uadskillelige, og da hun nåede "skels år og alder", overtog hun posten, nu med Kasper som "justitsminister". Hun brugte ham jævnligt som ordensmagt, når hun syntes, en eller anden skulle sættes på plads.....

Når det ikke virker ...

Selvfølgelig kan der være situationer, hvor en eller flere katte har det svært med rangsystemet, men det er når det ikke fungerer, når nogle ting ikke er faldet på plads. Hvis de fysiske rammer gør, at kattene ikke kan komme til at vige eller gemme sig for hinanden, når det "knirker", kan det blive ret ubehageligt for alle parter.
Derfor kan løsningen på rangproblemer mærkeligt nok være at købe nogle kattehuler ...

Det kan også skabe problemer, hvis man har fertile katte uden mulighed for at udleve deres lyster. En flok hunkatte i evig løbetid, f.eks., vil ligge i konstant rivalisering. Ukastrerede hanner kan man generelt slet ikke have sammen.
Men normalt løser kattene – hvis de ydre rammer altså er i orden – selv rangproblemer hen ad vejen.