Kattesprog

Udviklingsmæssigt befinder katten sig i et vadested mellem at være solitær (dvs. et dyr, der lever alene) og et mere socialt dyr. Dette slår også igennem i dens sprog: den har f.eks. endnu ikke udviklet deciderede hilsesignaler, som vi kender det fra menneskets smil og given hånd eller hundens logren. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at missen er glad for at se os, når vi kommer hjem fra arbejde. Årsagen er, at vi aflæser kattens signaler som et samlet hele.
Netop helheden er vigtig, når vi skal forstå vor mis. Vi mennesker er ikke i stand til at opfatte alle de enkelte signaler, katten udsender, vi lægger slet ikke mærke til det lille vip med et knurhår eller den svage drejning af et øre, som har så stor betydning katte imellem.

For at forstå katten er det også meget vigtigt at vide, at katten kan bruge sit sprog på forskellig måde, fx kan en meget bange kat udsende forsvars- og angrebssignaler i et forsøg på at bluffe sig ud af en vanskelig situation.
Jeg og en del andre katteejere har for øvrigt bemærket, at deres katte helt klart taler et tydeligere og mere simpelt sprog, når de kommunikerer med mennesker, end når kattene "taler" sammen. Her følger alligevel nogle tips om "detaljerne" i kattesprog:

Lydsprog

At tro, katten kun siger miav, er helt forkert. Enhver katteejer vil hurtigt opdage, at den har et endog meget veludviklet lydsprog, ligesom den kan variere "tonefaldet" på tusind måder, så ejeren sjældent er i tvivl om, hvad den mener.
Det har for øvrigt vist sig, at katte kun yderst sjældent siger miav til hinanden, og når det sker, er det kun mellem kattemoderen og hendes killinger; miav bruges derimod flittigt, når katte kommunikerer med mennesker, sandsynligvis fordi de hurtigt opdager menneskers manglende evner for kroppens sprog, eller forsøger de mon at tale vores sprog?
Den russiske forfatter Leo Tolstoj skal have udtalt, at hunde sagtens kan tale; men at de er for kloge til at gøre det. Måske har kattene det på samme måde. Det er i hvert fald sikkert, at katte næsten udelukkende kommunikerer med hinanden på krops- og duftsprog.
Et signal, man sjældent hører om, er smasken. Smaskelyden er den første lyd, en killing hører, når den ligger og dier sammen med sine søskende, det er derfor en lyd, der er forbundet med velbehag. Alle pattedyr benytter dette signal til at pacificere et andet dyr med; men hvor ofte det bruges afhænger af, hvor social den enkelte dyreart er. Da katte endnu ikke er udpræget sociale, benyttes smaskesignalet kun sjældent og fortrinsvis af killinger. Disse kan til gengæld smaske både energisk og højlydt - ja, så de ligefrem savler - hvis de er i en meget faretruende situation. Voksne, overlegne katte kan dog også benytte dette signal for at berolige en anden, bange kat.
På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er rent defensivt og 10 rent aggressivt, ligger hvæsen omkring 2 og knurren omkring 3-4.
Nogle katte kan knurre, så folk, der hører det gennem en lukket dør, tror, det er en hund, de hører, (selv har jeg endda haft en kat, der kunne bjæffe som en terrier).
Skal vi op omkring de 10 på ovennævnte skala, skriger eller hyler katten. Det er for eksempel dette, man kan høre udenfor især om foråret, og som almindeligvis går under betegnelsen

"kattemusik". Det er i reglen hannerne, der kæmper på liv og død om hunnernes gunst.
Ellers er det forholdsvis sjældent vi mennesker har lejlighed til at høre renlivet aggressive lyde fra en kat. Det er i øvrigt også sjældent når katte er sammen uden mennesker indblandet (bortset fra kønslivet), fordi alle rovdyr er udstyret med kraftige hæmninger på aggressionerne mod artsfæller.
Den mest interessante lyd, katten frembringer, er, når den spinder. Det er endnu en gåde, hvordan katten frembringer denne lyd. Der er fremsat næsten lige så mange teorier, som der er forskere. Ingen anden dyreart, man kender til, er i stand til at frembringe lyd på en indånding.
Enhver er klar over, at katten spinder, når den er glad og veltilpas. Færre ved, at den også kan bruge denne lyd til at fortælle, at den gerne vil i (fredelig) kontakt med én. Desuden kan katten spinde i forventning om noget rart eller i et forsøg på at fremkalde det; der spindes ofte meget over en tom madskål.
Katte vil desuden spinde ved alle stærke oplevelser - altså også ved fx kraftige smerter. Dette kan være en af forklaringerne på at svært kvæstede eller meget syge katte ofte spinder højlydt - i denne situation vil katten dog ofte spinde i et lidt dybere leje end sædvanligt.
Der er dog også dem, der mener, at lyden i sådanne situationer skal fortælle eventuelle andre katte, at den ikke er ude på skrammer, men bare vil være i fred (altså en slags "Røde-Kors-afmærkning").
Andre igen mener, katten spinder i den slags situationer for at berolige sig selv eller måske i forventning om, at ejeren hjælper den.
Fødende hunkatte spinder også under kraftige veer, og det skyldes næppe, at det føles rart.
Der forskes stadig i, hvordan og hvorfor katten spinder. Flere mener, at nøglen til det sidste må findes i forholdet mellem hunkat og killinger, da det er her, man hører den meste spinden, når man ser bort fra kat/menneske forholdet.

Kropssprog

Ud over lydsproget har katten et lige så veludviklet kropssprog og mimik. Ligger den fx. fladt på gulvet og vrikker med måsen, gør den sig klar til spring, og gummimusen eller pivedyret gør klogt i at søge dækning.
Selv om en del af kattens sprog er medfødt, skal killingen lære voksenadfærd, kropssprog, samt angrebs- og forsvarssignaler. Den der er bedst - ja, den eneste egnede - til at "undervise" i disse "fag", er killingens mor.
Da sprogindlæringen først begynder, når killingen er 10 uger gammel og tager fra to til fire uger, er det meget vigtigt at vente med at hente killingen, til den er mindst 12 uger, det er endda bedst at vente, til den er 14 uger. Der sker i øvrigt intet ved, at den bliver hos moderen endnu længere - i hvert fald ikke andet end at nogle hunkatte bliver godt trætte af killingerne og derfor giver dem en meget realistisk "undervisning" i angrebs- og forsvarssignaler!
Kattens sindsstemning afspejler sig i pupillens og øjnenes størrelse. Ingen er i tvivl om, at en kat, der ser på os med store pupiller og helt åbne øjne, nyder synet af os eller at halvt lukkede øjne er udtryk for fuldstændig afslapning og tillid til vort venskab.
Hvis katten derimod nidstirrer os med vidt åbne øjne og smalle pupiller, er det tegn på aggression. Det er derfor man aldrig må stirre den fast i øjnene, for så skræmmer vi den; den forstår ikke, hvorfor vi pludselig viser aggression, for sådan opfatter katten det. Da vi gerne vil studere vor mis, må vi bruge lidt taktik, kig kun direkte på den, når den ikke ser på os, eller kig på dens ører i stedet for øjnene, vi ser den faktisk lige så godt. Man kan også gøre som katten gør, når den står over for det samme problem: knibe øjnene sammen, så det ikke "ser så slemt ud".

Man vil da ofte opleve, at katten "svarer" ved også at lukke øjnene til - og man har ført sin første samtale på kattesprog ... Da lysstyrken og afstanden til den genstand, katten betragter, har stor indflydelse på øjnenes og pupillernes størrelse, er det dog i praksis umuligt at aflæse kattens humør på øjnene alene.
Ørernes signaler er straks lettere at aflæse for os uforstående mennesker. Helt opretstående ører er enten tegn på, at katten lytter eller er venlig og afslappet, jo mere ørerne lægges ned, jo mere sur, bange eller aggressiv er katten. Lægges ørerne ned og bagud, er det som regel udtryk for frygt, lægges de ned og til siderne, viser det som regel aggression. Grunden til, at ørerne lægges ned ved disse følelser er enkel: frygt og aggression betyder forventning om slagsmål, og lægges ørerne ned, skånes de en del under bataljen.
Katten afmærker ofte sit territorium ved at stryge mundvige og kinder op ad genstande. Når katten "afmærker" os på samme måde, er det en kærlighedserklæring, den fortæller os, hvor glad, den er over, at vi tilhører den (!).
Vi ved alle, at den kælne kat stryger sig rundt om benene på os med let krummet ryg. Står katten derimod stille med siden til, med krum ryg og strittende pels, er det tegn på angst eller usikkerhed, der kan slå over i aggression, hvis den presses. Ved denne attitude virker katten mere skræmmende, fordi firbenede dyr jo ser større ud fra siden end forfra. Killinger bruger ofte samme signaler i leg, hvor de på stive ben kan hoppe sidelæns af sted.
Den meget overlegne og selvsikre kat vil ofte vende fronten mod modstanderen ved en konfrontation.

Halestillingen

er nok et af de signaler, det er lettest for os mennesker at aflæse.
Et misforstået signal er dog logren med halen. Mange mennesker tror, det altid betyder, at katten er vred. Det er ikke tilfældet. Det er mere præcist at sige, at den er ophidset eller spændt, og indholdet af ophidselsen kan være både behageligt og ubehageligt.
Nogle mener, man skal se oprindelsen til halelogren i kattens jagtteknik, der indebærer tålmodig venten på, at byttet kommer frem. I den situation bliver katten selvfølgelig spændt, og det skal udlades på en eller anden måde.

Naturen har så klogeligt valgt at lade denne afspænding finde sted i den ende, der vender væk fra musehullet, så byttet ikke bliver alarmeret. Siden har halelogren så bredt sig til alle situationer, hvor der er "tændt op" under katten. En kat kan sagtens ligge på skødet og spinde, så ruderne klirrer, samtidig med, at halen går som et piskeris.
"Logren" kan dog også ofte være tegn på, at katten er i konflikt med sig selv i en valgsituation.
Graden af "ophidselsen" ses tydeligt af hvor meget katten logrer, og om det er en doven bevægelse med halespidsen, eller om hele halen går som et piskeris.

Hvis halen er lige med strittende pels som en flaskerenser, er det tegn på, at katten er aggressiv.	Denne kat er usikker, men kan angribe ved yderligere provokation.	Afslappet kat i fred med sig selv og verden
Halen mellem benene: bange kat, som helt har opgivet og overgivet sig. Ses f.eks., når Mis er hos dyrlægen.	Denne kat er ved at blive interesseret i noget.	Halen står ret op og sitrer over det hele: ses især hos strintende katte, men kan f.eks. også ses hos en kat, der er meget glad over at se sin ejer igen.
Hunkatten "byder op til kinddans" (Den gamle Webmaster rødmer).	Interesseret, imødekommende kat, der dog er lidt reserveret.