Urenlighed hos katte

Hvad kan det skyldes?

Den mest dominerende årsag til urenlighed hos katte er, at de er blevet taget for tidligt fra moderen, det vil sige før 12-14 ugers alderen. Det er så lumsk indrettet, at urenlighed (og anden adfærdsvanskelighed) med denne årsag ofte først dukker op, når katten er blevet voksen, nogle gange endda ret sent. Dette er en af grundene til, at det er så svært at trænge igennem med, at katte først bør tages fra efter denne alder: alle kender mindst en kat, der er taget før fra, og som der ikke er nogen problemer med .... Det kedelige er, at når problemet har denne baggrund, vil det ofte være særligt vanskeligt at få has på.	Urenlighed kan også skyldes fysisk sygdom hos katten, dels naturligvis sygdomme i urinvejene, dels sygdomme i øvrigt, hvis smerter og/eller andre symptomer frustrerer katten. Blærebetændelse hos katte giver, lige som hos mennesker, hyppig vandladningstrang og kan medføre, at katten småtisser mange forskellige steder. Hvis katten desuden oplever smerte ved vandladning, kan den få den ide, at smerten skyldes tissebakken og give sig til at undersøge, om det gør mindre ondt at tisse andre steder.
Angst og/eller frustration over miljøforandringer kan være en anden årsag. Katte holder generelt meget af et stabilt miljø, fordi det er nemmere at overskue et territorium under de omstændigheder. Dette er et generelt træk ved mindre dyr. En sibirisk tiger på 350 kg kan bedre tillade sig at være ligeglad med, at der er "flimmer" i miljøet. Da katte er lige så indbyrdes forskellige som mennesker, er dette træk selvfølgelig mere udpræget hos nogle katte end hos andre. Meget "konservative" katte kan reagere med frustration på miljøforandringer, vi mennesker ikke regner for noget, f.eks. nye naboer med et andet lydbillede end de gamle, ommøblering i hjemmet o.s.v.	Jalousi er en hyppig årsag til urenlighed. Hos katte som hos mennesker skyldes jalousi angst for at miste en position og/eller nogen, man holder af. Den jalousi, man møder hos katte, er oftest i familie med den søskendejalousi, man oplever i en børneflok, og "pædagogikken" vil minde meget om den, man anvender over for børn.
Kønsmodning er en anden almindelig årsag til urenlighed. Det vil sikkert forbavse mange, men det kan også gælde hunkatte, som ofte strinter eller småtisser, mest i forbindelse med løbetiderne.

Det første, man skal gøre, hvis ens kat bliver urenlig, er at få en tid hos dyrlægen for at få afgjort, om den fejler noget, der kan være årsagen. Hvis der er tale om en ældre kat, bør dyrlægen bl.a. undersøge, hvordan dens nyrer har det. Hvis dyrlægen kan udelukke fysisk sygdom, bør man dernæst undersøge, om der er forhold omkring tissebakken, der kan spille ind. Hvis man for nylig har skiftet mærke i kattesand, kan man prøve at skifte tilbage til det gamle for at se, om katten ikke brød sig om det nye sand. Man kan også undersøge, om katten vil have det bedre med en overdækket bakke, om bakken står for tæt på foderstedet, om man er kommet til at rengøre bakken med et middel med citronduft (katte kan nemlig ikke lide lugten af citrusfrugter) osv. Hvis katten er taget for tidligt fra moderen, er problemet i princippet kronisk, og man må tage sin tilflugt til de "tricks", jeg skitserer under "Symptombehandling".Hvis problemet skyldes en miljøforandring, afhænger strategien selvfølgelig af, hvad det drejer sig om. Hvis katten reagerer på, at der er flyttet nye naboer ind ved siden af, er det jo sin sag at få boligselskabet til at geninstallere de gamle naboer i lejligheden, og her må man så dels bruge lidt ekstra tid på katten, til den har vænnet sig til de nye forhold, dels tage sin tilflugt til afsnittet om "Symptombehandling". Skyldes problemet en mere overskuelig forandring som for eksempel ommøblering i hjemmet, kan man forsøge at dele projektet op i mindre dele, så ommøbleringen kan gennemføres i et for katten mere skånsomt tempo. Jalousiproblemer optræder, lige som når lille Peter får en

lillebror/søster, når katten får en konkurrent til ejerens opmærksomhed. Det kan være en ny kat eller et andet dyr, et barn eller hvad som helst, der pludselig tager meget af ejerens tid og opmærksomhed. En del katte kan blive temmelig jaloux på computere eller telefoner, som jo også kan være alvorlige konkurrenter i nogle tilfælde ... Man må ikke regne katten for urimelig, fordi den bliver jaloux, men huske på, at en del af kattens tamhed ligger i, at den fra lille er blevet vænnet til at regne sit menneske for en art erstatning for dens mor. Disse reaktioner er derfor nært beslægtet med den separationsangst, der kan ramme små killinger, der bliver adskilt fra deres mor. Hvis man skal udvide sin "flok", enten med en ny kat, et andet dyr eller et barn, må man forsøge at vise katten, at den stadig er elsket og med, "hvor det sner". Den største udfordring er at introducere en anden kat. Katten vil ikke føle sig nær så udfordret af f.eks. en hund; det hænger sammen med, at hunde og katte i naturen ikke ville konkurrere om de samme fødeemner. Er den nytilkomne et spædbarn, kan man for eksempel vænne sig til altid at småsnakke til katten, mens man tager sig af barnet, så man signalerer, at den ikke er glemt, bare fordi der er kommet en baby til, stikke en arm ned, hver gang, der bliver en ledig, og klø katten bag øret osv. Hvis katten derfor bliver urenlig, er første behandling altså at give den mere intensiv opmærksomhed. Hvis urenligheden skyldes, at katten er blevet kønsmoden, er "terapien" som regel ret enkel: når katten er kastreret, ophører problemet.

Hvad man aldrig må gøre

Disse "gode råd", man desværre stadig hører, vil med sikkerhed forværre problemet, lige meget hvad årsagen er:
- at skælde katten ud
- at dyppe dens næse i "ulykken"
- at smide den udenfor hver gang, den har været urenlig

Symptombehandling

Alt håb er ikke ude, selv om man ikke kan finde årsagen, eller det ikke er muligt at gøre noget ved den. Der er flere forskellige små tricks, man kan bruge. Først og fremmest: ethvert pædagogisk tiltag over for katte forstærkes af positiv feedback, dvs. at man roser den, hver gang, den gør det rigtige. Hvis katten aldrig anvender tissebakken, kan man i stedet rose den, bare den viser interesse for bakken, eller man kan "snuppe" katten, når man ser, den lægger an til at anvende det forkerte sted, og bære den hen til bakken, mens man roser den mere og mere intensivt, jo mere, man nærmer sig bakken. Hvis manøvren så lykkes, og katten anvender bakken, kan man slutte af med en godbid. Hellere en midlertidigt fed kat end en urenlig ditto! Katte kan generelt ikke fordrage lugten af citrusfrugter. Derfor kan det af og til hjælpe at dryppe de "kriminelle" steder med citronsaft. Man kan også forsøge at lægge folie på de "kriminelle" steder, katte kan nemlig at ikke lide at gå på folie og som regel heller ikke at tisse på det. Katte kan ikke lide at forrette deres nødtørft i nærheden af, hvor de spiser og/eller drikker. Derfor har det tit en god effekt at begynde at fodre på de "kriminelle" steder. Hvis problemet omvendt skyldes, at bakken står for tæt på foderstedet, så katten af den grund

ikke vil bruge den, hjælper det selvfølgelig at finde et mere egnet sted til den. Hvis det er ét bestemt sted, katten er urenlig, kan det ofte hjælpe at anbringe en ekstra tissebakke der. Hvis problemet skyldes nervøsitet hos katten, og det af en eller anden grund er vanskeligt at angribe årsagen, kan man opnå en vis beroligende virkning blandt andet med naturmidlet Serene-Um, som fås både hos dyrehandlere og dyrlæger. Midlet indeholder et af de proteinstoffer (Tryptofan), der forekommer naturligt i kattens føde. Man opdagede på et tidspunkt ved et tilfælde, at foder, der indeholdt en overvægt af tryptofan, havde en beroligende virkning på katte. Ofte skal der kun behandles i en kortere periode. Hvis problemet skyldes "knas" i rangforholdene i en katteflok, vil det ofte gå i orden af sig selv, når kattenes indbyrdes forhold er faldet på plads igen. Men man kan ofte dæmpe spændingen i flokken en del ved at spraye jævnt over boligen i kattehøjde med midlet Feliway. Dette middel er egentlig udviklet til at forhindre fertile hanner i at strinte, men har også en udpræget beroligende virkning på begge køn, kastrater såvel som fertile.

Og husk ...

- at man ikke skal rengøre de steder, hvor katten har været urenlig, med midler, der indeholder salmiak eller klorin. Disse to stoffer lugter nemlig fuldstændig som urin i en kattenæse og vil derfor opmuntre katten til at fortsætte uvanen.