Spørgekassen
|
Urenlighed |
|
| Sp.:Jeg har to kastrerede hankatte, hvoraf den ene er begyndt at besørge alle vegne indendørs, men kun "det store". Tisse gør den åbenbart udendørs, for den bruger aldrig bakken inde.
Dens mave fungerer fint. Kattene enes fint, de kommer fra samme sted , der er ingen tegn på kønsmodning, og katten stortrives. Der har selvfølgelig været mange nye ting at vænne sig til bla. hund og heste, to hankatte som de er blevet meget gode venner med.
Hvad kan der gøres?
Sv.: Her er nogle små tricks, du kan prøve til at begynde med (ellers har jeg nogle flere "i ærmet"): - Læg nogle af de "hømmer", du finder, op i bakkerne (gerne mens katten ser det) - Ros katten og kæl med den, hvis den viser den ringeste interesse for tissebakkerne - Ros de andre katte, når de bruger bakken, så den ser, det har høj status - Sæt en gang imellem katten op i bakken, mens du roser og kæler den - Hvis du f.eks. ser katten stå og kigge nysgerrigt ind i bakken, så prøv at give den et blidt, kærligt puf i rumpen, så den går derind - og ros den for det, selv om den måske ikke gør noget der inde Osv. Skriv endelig tilbage, hvordan det går! |
|
Dit spørgsmål
- send det ved at klikke på knappen her:


