Spørgekassen

Urenlighed

Sp.: Jeg har for nyligt købt en tre år gammel steriliseret brunmasket Color Point. Hun har fået fjernet kløerne og er à jour med sine vaccinationer. Jeg har haft Samantha i to uger.
Hun kom efterhånden ud fra sine gemmesteder og er i gang med at tage huset i besiddelse. Hun brugte kattebakken til begge dele. Men så begyndte hun at tisse på køkkengulvet og tisser nu på tæppet i børneværelset og guderne må vide hvor ellers. Jeg har holdt kattebakken ren.
Som forebyggelse har jeg ændret hendes foder til Purina Special Care for at undgå de urinvejsproblemer, jeg havde med en Manx, jeg havde i fjorten år. Manxkatten har ikke været i huset de sidste tre år, eller nogen andre katte. Der kommer af og til hunde i hjemmet, men den forrige ejer havde også hunde.
Tror du Samantha efterhånden vil holde op med at tisse på gulvet, kunne dette være et helbredsproblem, eller er det her grunden til, at den forrige ejer ville sælge hende. Samantha har det samme vidunderlige, afslappede temperament som de fleste Color Points. Jeg vil virkelig gerne beholde denne smukke kat.

Sv.: Det er altid mere stressende for en voksen kat at skifte hjem, end det er for en killing.
Måske er Jeres hus for stort for hende at forholde sig til på dette tidlige stadium. Jeg ville derfor foreslå (hvis det overhovedet er muligt), at I lader hende tage sit nye hjem i besiddelse et rum ad gangen. På denne måde vil hendes kattebakke heller ikke være for langt væk.
Hvis Jeres hus er meget stort, skulle I måske også overveje at have mere end en bakke til hende, når hun til sin tid får adgang til hele huset.
Hvis disse forslag ikke hjælper, tror jeg, I skal spørge en dyrlæge til råds for at udelukke fysisk sygdom. Og ellers er I velkomne til at skrive igen.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!