Spørgekassen

Urenlighed

Sp.: De sidste par uger har min kat ikke dækket sine efterladenskaber til i kattebakken efter hun har brugt den. Det er ved at være et problem på grund af den dårlige lugt, når jeg kommer hjem om aftenen.
Hun har fået fjernet kløerne, men det var for to måneder siden, så jeg har udelukket det som et problem, eftersom hun først er begyndt på det nu. Hvad kan jeg gøre?

Sv.: Jeg er bange for, at det kan være operationen, der er årsag til dette alligevel.
Kløerne bliver - blandt andet - brugt til at afmærke territoriet. Hvis katten bliver berøvet denne mulighed for at markere, vil den se sig om efter en erstatning, og hvis man er en kat, er det første, man vil tænke på i den forbindelse, urin og/eller afføring.
Heldigvis har hun besluttet stadig at efterlade det i kassen, blot udækket. Den eneste måde, du kan ordne lugtproblemet er ved at fjerne alt fra kassen, så snart du kommer hjem. Det vil være lettest, hvis du bruger klumpesand, så behøver du kun fjerne urinklumper og afføring, og ikke skifte det hele.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!