Spørgekassen

Pasning og pleje

Sp.: Min kat drikker utroligt meget vand. Er det normalt? Jeg vil tro, at den drikker omkring et krus hver dag. Vi har op til flere kopper stående rundt omkring i huset, så den hele tiden kan få vand, og det benytter den sig meget af!!
Det skal så også lige siges, at dens kost udelukkende består af tørfoder, men jeg synes alligevel, at den drikker virkelig meget.
Hvad kan det skyldes?

Sv.: Hvis katten altid har drukket så meget (på tørkost) og den i øvrigt virker frisk og rask, tror jeg man må konkludere, at det er denne kats behov. Det er meget individuelt, hvor meget den enkelte kat drikker.
Katte drikker generelt betydeligt mere, når de får tørkost. Dåsemad indeholder rigtig meget vand (op til 80 %), så hvis katten lever af det, kan den få det meste af sit væskebehov opfyldt gennem foderet, og man ser den sjældent drikke.
Hvis det store væskebehov derimod er opstået for nyligt, synes jeg, du skal få katten undersøgt hos dyrlægen; der kan bl.a. være tale om diabetes. Under alle omstændigheder synes jeg, du skal nævne sagen for dyrlægen næste gang, du taler med ham/hende, for eksempel ved den årlige vaccination.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!