Sp.: Jeg har en dejlig hunkat ved navn Sisse.
Den anden dag sad der en flue på vores bord. Hun opdagede den selvfølgelig meget hurtigt. Hun lænede sig så med forpoterne mod bordet og studerede fluen nøje, hvorefter hun kiggede hen på mig og miavede på en måde som om der var sat en vibrator mod halsen af hende. Hun virkede også meget oprevet som om hun var meget nervøs ved hele oplevelsen af fluen, der selvfølgelig lettede meget hurtigt efter hun opdagede den.
Sisse er blevet fundet tilsyneladende forladt af dens mennesker sammen med sin bror. Vi efterlyste selvfølgelig deres mennesker rundt omkring i nabolaget, men uden held.
Kan det have noget at gøre med at hun måske er taget for tidligt fra hendes mor og hun ikke har lært hvordan man jager?
Sv.: Nej, jeg tror ikke, det har noget med hendes opvækst at gøre, selv om det godt kunne lyde, som om den har været lidt barsk.
Det er ikke alle katte, heller ikke normalt gode jægere, der er i stand til at fange fluer. Det kræver en særlig teknik, som katten selv skal "opfinde", i modsætning til den teknik, der kræves ved musefangst, og som katten er født med at kunne.
De underlige lyde, du beskriver, kan skyldes frustrationen over den håbløse jagt.
Man kan f.eks. høre nogle sære, nærmest gnæggende lyde fra en kat, som har fået øje på en fugl udenfor vinduet. Fuglen ser meget lækker ud, men katten ved, den ikke kan få fat i den, og får så luft for ærgrelsen ved disse lyde.
P.S. Det er kun det afsluttende drabsbid ved musefangst, katten skal lære af sin mor. Resten af teknikken er medfødt, selv om den selvfølgelig bliver bedre af at blive "finpudset" under opvæksten. |
