Spørgekassen

Adfærd i øvrigt

Sp.: Da jeg snart skal flytte og gerne vil have min kat med, vil jeg gerne spørge om jeg kan gøre noget særligt for at få min kat til at falde lettere til.
Jeg flytter fra hus til hus, og katten har altid været udenfor efter egen fri vilje. Håber I har nogle gode råd. Tak.

Sv.: Normalt er det ikke noget særligt problem at flytte udekat-til-udekatforhold og tilsvarende indekat-til-indekatforhold.
Når katten skal være udekat, er der imidlertid et forhold, man skal tænke på: katte har en sans som kan registrere de forskellige mønstre, jordmagnetismen har, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er den samme sans, trækfugle navigerer efter.
Denne sans skal bruge minimum to uger til at omstille sig til et nyt sted, og katten skal derfor holdes inde så længe, ellers kan sansen få katten til at søge tilbage til sit gamle hjem. Dette vil efter al sandsynlighed føre til, at katten farer vild.
Når katten skal til at være ude det nye sted, skal du gå med de første gange for at sikre dig, at hun får lejlighed til at markere sit nye territorium. Ellers kan hun løbe ind i de stedlige katte, som ikke går så meget op i matrikelnumre og menneskelige ejendomsforhold og derfor vil prøve netop at forhindre hende i at afmærke området.
Når du synes, hun begynder at virke selvsikker udendørs og har en fast patruljerute med indbyggede afmærkningsposter (gnide hovedet op ad ting, kradsen o.l.), kan du begynde at lade hende gå ude selv.
Vil du være helt sikker, er det bedste at bygge en løbegård til hende i haven. Så kan hun komme ud fra dag 1.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!