Spørgekassen

Drægtighed, fødsel og killinger

Sp.: Jeg har to hankastrater på over to år, og min mand har taget en hjemløs hunkat (ca. 8 måneder) til sig. De er indekatte, og vi bor i en 4-værelsers lejlighed.
Vi tog den hjemløse kat til dyrlægen, og han sagde, at han ikke kunne mærke killinger, men at vi alligevel skulle have i baghovedet, at hun kunne være drægtig. Vi fik hende vaccineret, og hun fik ormekur, men hun blev ikke neutraliseret endnu, for det tilfælde, hun var drægtig.
Nu flere uger efter virker det, som om hun er drægtig, og jeg ved ikke hvilke problemer, jeg kan få ved at have hende og killingerne (til de er gamle nok til at komme ud i nye hjem) sammen med mine hankastrater.
Kan du sige mig, om jeg behøver at holde dem adskilt, eller om der er andre forholdsregler, jeg måske skal tage?

Sv.: Hvis hunkatten og de to hankastrater er venner, er det ikke sikkert, du får nogen problemer. Tværtimod er der talløse rapporter om hankastrater, der er glimrende "dagplejefædre" - især, når killingerne bliver store nok til at sætte pris på en "legeonkel".
Så det er op til mor'en og hvordan hun reagerer. Lad hende føde alene, og lad så "drengene" komme ind til hende, for eksempel dagen efter, og observer så, hvordan hun reagerer på deres tilstedeværelse.
Hvis hun så synes, det er OK, kan I også roligt gøre det :-)

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!