Sp.: Vi erhvervede os, ganske uforskyldt, for to måneder siden en hankat. Katten fulgte efter mig, efter at jeg havde været i gården med skrald, ind i opgangen og videre med ind i lejligheden. Det var kærlighed ved første blik.
Han er yderst kælen, legesyg, og renlig, men.... Han "snakker" uafbrudt! Nogen gange op til femten minutter ad gangen, nat og dag. Han virker meget rastløs.
Vi har på opfordring fra en dyrlæge og nogle venner for to dage siden fået en killing (tretten uger, ikke kastreret), som legekammerat og underholdning. Men han virker, ud over de slåskampe som vel altid vil finde sted, ret upåvirket af den lille nye...
Han går stadig rundt og "brokker" sig i et væk. Bør vi søge en dyrepsykolog eller hvad kan vi gøre...? vi mangler snart en god nats (uforstyrret) søvn. Jeg skylder lige at sige at han blev kastreret for en uge siden. Håber på lidt hjælp!
Sv.: Jeg tror godt, I kan spare dyrepsykologen. Det, du beskriver, lyder fuldstændig som min avlshan Emil, som jeg af gode grunde ikke skal kastrere foreløbig. Med andre ord er det sædvanlig adfærd hos ukastrerede, voksne hanner, at de vandrer hvileløst rundt og jamrer sig i håb om at lokke eventuelle hunkatte i løbetid "i fælden".
En kastration afhjælper sædvanligvis problemet, men da det varer noget, inden alt kønshormon er ude af kroppen, kan der godt gå op til en måned, inden kastrationen virker fuldt ud. Det vil dog være en måned, hvor problemet gradvist og løbende bliver mindre og mindre.
I kan også være heldige, at Jeres kat er en af dem, hvor virkningen indtræder allerede i løbet af et par uger - det forekommer også....
Jeg håber, jeg har givet Jer lidt af livsmodet tilbage! |
