Spørgekassen
|
Pasning og pleje
|
Sp.: Vi skal have kat fra familie på Bornholm, vi bor selv i lejlighed på Amager. Killingen er ca. 15 uger når vi skal have den hjem. Vi er tvivl om transporten. Idet den endnu ikke har fået ormekur, vaccination osv (det er en huskat - ikke race), kan vi ikke tage den igennem Sverige. Vi er tvivl om en sejltur fra Rønne til København på 7 timer vil være for lang, selvom vi har kahyt og kan lukke den ud af boksen.
Derfor har vi besluttet at flyve med den. Er der nogle særlige forholdsregler vi skal tage i den forbindelse? (eller mener du vi godt kan tage den ud på en så lang færgetur?)
Sv.: Jeg tror såmænd ikke, det ville være det store problem for katten med færgeturen, når den kan komme ud i kahytten. Især ikke, når det drejer sig om en killing, som normalt ikke er så påvirkelig af omskifteligheder som en voksen kat.
Med hensyn til flyveturen er det sådan set ikke de store forholdsregler, man bør tage. Så vidt jeg husker, er flyveturen fra Rønne til København så kort, at man dårligt kan nå at tisse undervejs ;-)
I skal blot sikre Jer, at det pågældende flyselskab vil lade Jer have katten med i kabinen som håndbagage. Det er ikke så sjovt for en lille kat at rejse i lastrummet. |
Tilbage
|
Dit spørgsmål
- send det ved at
klikke på knappen her: