Spørgekassen

Adfærd i øvrigt

Sp.: Jeg får snart 2 søde killinger. Jeg bor i lejlighed, så det bliver indekatte. Jeg synes alligevel de skal lov til at komme ud en gang imellem...
Hvordan lærer jeg dem lettest at gå i sele? Hvornår skal jeg begynde at vænne dem til selen?

Sv.: Da jeg går ud fra, at de er omkring tolv uger, når du får dem, vil jeg tro, du kan begynde at træne dem med det samme.
Du skal bare i første omgang have fat i et par seler i killingestørrelse.
Begynd med kun at give dem selerne på - uden snor - i lejligheden, og kun i nogle få minutter. Bestik dem samtidig med godbidder.
Lad dem gradvist have selerne på i længere og længere tid, indtil de ikke tager notits af det mere. Så kan du begynde at sætte snor på - stadig kun i lejligheden - og bruge samme gradvise tilvænning.
Når de også er fortrolige med snoren i lejligheden, begynder du langsomt at lade dem komme ud i sele og snor - stadig ved hjælp af masser af ros og godbidder. Du skal nok regne med at skulle bære dem rundt dernede de første gange :-)
Det skal så siges, at der er enkelte katte, der aldrig forliges med ideen om sele og snor. Men chancerne for, at det lykkes, er netop størst, når man har mulighed for at vænne dem til det fra killing. Held og lykke!

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!