Spørgekassen

Adfærd i øvrigt

Sp.: Jeg bor i en treværelses lejlighed med tre katte. Nu skal lejligheden renoveres, og kattene og jeg må flytte ud. Problemet er "bare", at kattene er fuldstændig skrækslagne for transport. De er alle adopterede kattehjems-katte med hver deres særheder og småneuroser.
Jeg har fx valgt dyrlæge så tæt på mit hjem som muligt, for når de skal transporteres er det lange jamrende hyl (og jeg mener HYL), rysten, fugtige poter osv. For slet ikke at tale om, hvor svært det er at få dem ind i transportkasserne, det nærmer sig vold. De er simpelthen skrækslagne, og jeg hader det lige så meget som dem - er helt badet i sved bagefter!
Og nu skal vi altså snart ud på en hel times køretur ned til kæresten, hvor vi skal bo i ca. 10 dage. Så længe har de aldrig prøvet at køre før. Jeg gruer for det.
Kan man ikke bedøve dem let, fx give dem en lille dosis beroligende/sovemiddel eller noget? Du nævner køresygemedicin i et andet svar, men er det nok, når de er så bange? Eller skal jeg bare lade dem "lide" og så tage ørepropper i? Jeg håber VIRKELIG du kan hjælpe mig - der er under to uger til nu.
Mange hilsner og tak for en god hjemmeside!

Sv.: Køresygemedicin har en vis beroligende virkning, vist oprindelig betragtet som en bivirkning. Men som du beskriver problemet, er det næppe nok.
Jeg synes du skal ringe til din dyrlæge og forklare situationen og få ham/hende til at skrive en recept. Der findes forskellige midler, man kan bruge.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!