Spørgekassen

Adfærd i øvrigt

Sp.: Min kat Smokey kan lide at lægge sit tøfoder i vandskålen. Hun får også dåsemad. Er det OK adfærd, eller prøver hun at fortælle mig noget?

Sv.: Denne adfærd er ikke ualmindelig. Jeg finder også af og til stykker af tørfoder i vandskålene (hvor de hurtigt svulmer op til dobbelt størrelse) rundt om i huset, selv om det er tydeligt for mig, at mine katte spiser deres tørfoder med stor fornøjelse.
Der er lige så mange forskellige teorier om det her, som der er katteejere i verden.
Én siger, at det simpelt hen sker tilfældigt: katten går fra madskålen til vandskålen, mens den stadig tygger, og tørfoderstykker falder så i vandet.
En anden teori siger, at det er et gammelt instinkt, som tilsiger katten at gemme mad på denne måde. Jeg tror ikke, det er særligt sandsynligt; de fleste levnedsmiddelfabrikanter vil skrive under på, at vand afgjort ikke er særligt egnet til fødevarekonservering.
Så personligt hælder jeg til "tilfældighedsteorien", men i begge tilfælde må svaret blive: det er OK, og hun forsøger sikkert ikke at fortælle dig noget. Det betyder bare, at du må skifte vandet lidt oftere, så det ikke bliver for ulækkert.

Tilbage

Dit spørgsmål

- send det ved at klikke på knappen her:

Valid HTML 4.01!

Valid CSS!