Sagas saga

Sagas saga,
kapitel 1

Det her er et forsøg på at skrive mine erindringer i utide. Jeg er jo, trods alt, kun 9 år!
En kort præsentation er vel nødvendig ...
Mit navn er Saga. Jeg er resultatet af en ikke planlagt parring mellem min mor og formentlig en hankat. Jeg er sort – ikke bare lidt, næ, nej kulsort – og ifølge mit damemenneske, den smukkeste i verden. Jeg bor i et lille hus sammen med mine to mennesker - Ann og Jan – to hunde og tre andre katte, som Ann af uforståelige grunde endnu ikke har smidt ud. Som I nok kan forstå, kan jeg ikke lide andre katte … egentlig heller ikke hunde, men jeg har fundet ud af, at mine hunde kan være ret nyttige, når det gælder om at banke ræven eller en fremmed kat. Så må man jo leve med at hundene ikke vasker sig ordentligt, lugter, gøer og ikke kan finde ud af at bruge kattebakken!
Faktisk er Sif (et 7-årigt labrador-kryds) min bedste veninde. Vi kan begge lide de samme ting, fx ris a l’amande. Når jeg har spist så meget, som jeg kan, skubber jeg skålen ned til Sif, så hun kan spise resterne og så er det hende, som får al balladen bagefter, hi hi!
Lige da hun flyttede ind, kunne jeg ikke fordrage hende! Jeg mener, her havde jeg gået og fået al opmærksomheden, og så kom ”det der”. I kan stole på, at jeg hurtigt sørgede for, at sætte mig i respekt(man har vel kløer for at de skal bruges),

men efter ca. 3 måneder fandt Jan mig og Sif sammen i sofaen, hvor vilå og sov middagslur og så fik jeg besked på at være sød. Jeg synes ellers, det andet var sjovere, men Ann og Jan fandt mig ”anstrengende”.
Den anden hund er en kun 12 uger gammel Sheltie, kaldet Dise, og den er jeg i fuld gang med at lære at opføre sig som en ordentlig kat. Hun er ved at lære det!
I spørger måske, hvem de tre andre katte er ? Tja, den ene er min søn, Tjalfe. Jeg blev altså så forelsket i hans far, en smuk hvid norsk skovkat – men havde jeg vidst, hvad den forelskelse medførte, såe...... Efter at have ligget vandret i flere måneder for at opfylde mine killingers mindste behov, så tillod Ann og Jan sig sør’me at lade to af dem blive i huset !!! Og lige meget, hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke jage dem væk – øv! Så flyttede jeg ind i det lille annex, som også er soveværelset! Da mine sønner var ca 1½ år, blev den ene kørt ihjel. Menneskene og Tjalfe var utrøstelige i flere uger!! Jeg troede faktisk, at vi så kom af med den anden. Jeg mener… når nu han var så ked af det, var det vel bedst at han kom et andet sted hen, hvor der var andre katte, ikk’?? Men hvad sker? Joh, Ann ofrer Gudhjælpemig en formue på at købe en raceren skovkat, Aske!!!
Og nytårsaften et par måneder senere, finder Sif en lille sulten killing i en park inde på Østerbro– og Jan tager den med hjem! I stedet for at aflevere den på internatet, som jeg mener man burde, såfik han navnet Ranje. Jeg mener egentlig at mennesker er temmelig mærkelige.

I hvert fald har jeg svært ved at forstå dem. Ann og Jan fejrer hvert år noget de kalder Jul. Det er skægt!!Men jeg har svært ved at fatte at de sætter alle de sjove ting frem… og så må man slet ikke bruge dem! Til min første jul, brugte Ann en hel eftermiddag på at lave alle tiders dejlige katteseng til mig. Bygget i lækkert, blødt vat, med en bakke, som man kunne læne hovedet imod, og et lille spejl, der lige passede til min bagdel. Rundt omkring placerede hun forskellige små figurer, som trillede godt, når de fik et lille dask. Orv, jeg blev bare så glad. Mens Ann byggede, så viste jeg hele tiden, hvilke ting, der ville være de bedste at lege med – faktisk gik jeg selv ned i en stor kasse og hentede dem. Når jeg så havde fisket tingene frem, så tog Ann dem og satte dem op i kattesengen. Jeg blev ærlig talt lidt overrasket over, at et menneske kunne vide så meget om, hvad en kat godt kan lide! Nå, men vi blev færdige og så var det tid til at prøve sengen…Nææh, nej! Ann styrtede op af stolen og hylede til mig at jeg ikke måtte ligge i ”Nisselandsbyen”! Og hvad så? Har nisser måske ikke katte? Hmmm, åbenbart ikke. Ann har i hvert fald ikke bygget en seng til mig lige siden! Det gør heller ikke noget. Jeg har fundet ud af, at man altså også ligger rigtig godt i midten af adventskransen. Og jeg tror at jeg gør Ann en tjeneste – hun har de sidste mange år sparet at købe nye lys… de bliver slet ikke brugt!

Kapitel 2