Russian Blue

- kodeord elegance ...

Temperamentet Russerens usædvanlige elegance ligger ikke kun i udseendet, men slår også igennem i dens bevægelser og dens adfærd. Selv hannerne har en udpræget "damet" måde at gå på, og selv om der kan være fart på, når en russer leger, foregår det i reglen med en balletagtig finesse i bevægelserne. Af temperament er den livlig og dominerende på en egen, raffineret facon; dyr og mennesker i hjemmet bliver langsomt - og ofte uden at opdage det, før det er for sent - gjort til undersåtter i russerens private zarrige. Den vil ofte udsøge sig et enkelt eller få mennesker, som den overøser med kærlighed, mens den optræder reserveret og værdigt over for alle andre. Dette træk kan dog ofte mangle helt, især hos hannerne, så det trods alt ikke er umuligt at finde en russer, der er "selskabsløve". En sådan russer vil, når der er gæster, sikre sig, at disse nu også har opdaget, hvor smuk en kat, huset råder over.

Det er som regel uproblematisk at holde russerkat, fordi den nok selv skal sørge for at få det, som den vil have det; det er ikke en kat, der lider i stilhed - er der noget galt, får man det at vide, så selv mennesker kan forstå det. Man skal blot være opmærksom på, at det ikke er en kat, der egner sig til at være alene hjemme en hel dag. Har man derfor ikke andre dyr i hjemmet, er det bedst at få to katte. Den anden kat behøver ikke at være en russer. Vil man helst have en kat, der også som voksen er legesyg, er russeren et godt valg. Russere kan godt beskæftige sig selv, hvis det ikke kan være anderledes, men foretrækker at lege med nogen, helst deres yndlingsmenneske. Næsten alle russere elsker apportering. Du vil opdage, at det er noget, katten lærer dig - og ikke omvendt. Den vil ofte deltage i alt, hvad dens foretrukne menneske foretager sig (måske lige bortset fra brusebad), "hjælper" gerne med opvasken, hjælper dig af med besværlige opringninger ved at rage telefonen på gulvet i jalousi osv. Den opfatter sig som (og bliver som regel også) centrum i dit univers!

Racens historie Historisk har man tidligere været lidt i tvivl om katten overhovedet kom fra Rusland, men der synes i dag ikke at være tvivl om, at den faktisk stammer fra Sibirien; i andre tilsvarende subarktiske områder finder man også gråblå katte, formentlig fordi det er en egnet camouflagefarve dér. Katteinteresserede, der har været i Rusland, fortæller i øvrigt, at huskattene derovre faktisk er gråblå, om end de er af en lidt kraftigere type end Russian Blue. Det fortælles, at denne kat i zartiden blev brugt som kongelig gave til folk, der ellers havde alt. En gammel, russisk bøn om huslig lykke nævner udtrykkeligt den blå kat. Det kan vi russerejere nu om dage kun bifalde! Udseende Russeren er en mellemstor og slank, men muskuløs kat, gråblå med et hvidt sølvskær. Dette sølvskær (i jargonen kaldet "tipping") har formentlig givet katten en god camouflage i de nåletræsurskove i Sibirien, hvor racen er opstået.

Pelsen skal være blød, opretstående og nærmest som velour at røre ved. Hos russeren er alle hårtyper (dæk- mellem- og underuldshår) lige lange. Denne pelsstruktur er enestående for russeren og kendes ikke hos nogen anden race. Den skal have mandelformede, skråtstillede og smaragdgrønne øjne; ørerne er store og opretstående. Poterne er lavendelfarvede og små, nærmest teskeformede. Den har knurhårspuder og hage som en løve. Næsen skal være lige og danne en vinkel med panden, hvor de mødes i øjenbrynshøjde. Ud over, hvad der fremgår af det særlige russertemperament, kræver racen ingen særlige hensyn i pasning og pleje. Russeren er fysisk og psykisk robust, når blot den får opfyldt sine behov for aktivitet og kontakt.

Læs mere om russere hos